Business i Rødovre: Juli 2026: Udbud, erhvervsvenlighed og byggebranchen i fokus

Afadmin

I juli 2026 var erhvervsudviklingen i Rødovre Kommune præget af konkrete udbud, fortsat fokus på erhvervsvenlighed og en tydelig sammenhæng mellem kommunale beslutninger og vilkårene for lokale virksomheder. Måneden faldt midt i en periode, hvor kommunen arbejdede videre med sin erhvervspolitik og med opfølgning på nationale målinger af erhvervsforhold, samtidig med at der blev igangsat nye anlægs- og serviceopgaver gennem offentlige udbud.

Kort overblik

I juli 2026 stod Rødovre Kommune med en erhvervsstruktur, hvor mindre og mellemstore virksomheder fortsat dominerede, og hvor offentlige udbud havde en konkret betydning for både lokale og eksterne leverandører. Kommunen havde et kommunalt skattegrundlag, hvor grundskyldssatsen lå på 7,8 promille, og der boede omkring 45.138 indbyggere, hvilket satte rammen for det lokale forbrugs- og arbejdsmarked.[4] For erhvervslivet betød det et relativt tæt befolket område med kort afstand til kunder og arbejdskraft.

Kommunen blev i perioden vurderet på sin erhvervsvenlighed i Dansk Industris landsdækkende måling, hvor Rødovre Kommune var placeret som nummer 63 ud af 91 kommuner.[8] Placeringen lå fortsat under flere af de stærkeste kommuner, men repræsenterede en forbedring over tidligere år og markeredes som den fjerdebedste placering, siden DI begyndte sine analyser.[8] For virksomhederne betød det, at rammevilkårene fortsat havde forbedringspotentiale, men at udviklingen bevægede sig i en mere positiv retning.

I juli 2026 indgik Rødovre Kommune samtidig som aktiv ordregiver på mineudbud.dk, hvor der lå en række udbud inden for både bygge- og anlægsarbejder, transport og sundhedsrelaterede ydelser.[9] De seneste udbud omfattede blandt andet projekter nord for Roskildevej og i områder syd for Jyllingevej samt en totalentreprisekontrakt vedrørende Projekt Linex.[9] Disse udbud skabte direkte muligheder for entreprenører, rådgivere og servicevirksomheder, som ønskede at byde ind på kommunale opgaver.

På arbejdskraftområdet var Rødovre Kommune en stor offentlig arbejdsgiver med 4.627 ansatte og 3.426 årsværk registreret i midten af 2025, hvilket gav et klart billede af den kommunale sektor som en central del af det lokale arbejdsmarked.[13] Det offentlige jobmarked udgjorde dermed en væsentlig andel af beskæftigelsen og fungerede som både direkte kunde og samarbejdspartner for lokale virksomheder inden for service, byggeri, transport og andre erhverv.

Erhvervspolitik og erhvervsvenlighed

Rødovre Kommune byggede i juli 2026 sin erhvervspolitiske indsats på en formelt vedtaget erhvervspolitik, som blev administreret gennem kommunens erhvervskontor på Tæbyvej 77.[10] Erhvervskontoret fungerede som kontaktpunkt for virksomheder, der havde behov for dialog om lokal planlægning, myndighedsbehandling, etablering eller udvikling. For erhvervslivet betød det en tydelig indgang til kommunen, når virksomheder ønskede at drøfte konkrete projekter eller havde spørgsmål til lokal erhvervsservice.

Kommunens samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden var en central del af indsatsen for at støtte virksomheders udvikling og omstilling.[10] Erhvervshuset rådgav små og mellemstore virksomheder om blandt andet forretningsudvikling, eksport og grøn omstilling, og Rødovre-baserede virksomheder kunne trække på disse tilbud som supplement til dialogen med Rødovre Kommune.[10] Samarbejdet gav lokale virksomheder adgang til specialistviden, som normalt ligger uden for en kommunal forvaltnings kerneopgaver.

Dansk Industri målte hvert år erhvervsvenligheden i landets kommuner, og i den seneste måling lå Rødovre Kommune som nummer 63 ud af 91.[8] Resultatet blev tidligere beskrevet som en beskeden, men reel forbedring i forhold til tidligere år, og som den fjerdebedste placering i den 16-årige periode, DI havde gennemført sine analyser.[8][1] For virksomhederne betød placeringen, at kommunen havde bevæget sig væk fra de laveste rangeringer, men stadig konkurrerede med nabokommuner, som lå højere og dermed fremstod mere attraktive i nogle virksomheders vurdering.

Lokal tilfredshed med erhvervsforholdene blev understøttet af en undersøgelse, hvor erhvervsdrivende generelt vurderede vilkårene positivt og gav Rødovre Kommune 6,7 ud af 10 point på erhvervsvenlighed.[12] Undersøgelsen pegede blandt andet på stor tilfredshed med jobcentrets forståelse for virksomhedernes behov i rekrutteringssammenhæng.[12] For arbejdsmarkedet betød det, at dialogen mellem virksomheder og den kommunale beskæftigelsesindsats fungerede relativt velfungerende, hvilket kan være afgørende ved rekruttering til brancher med særlige kompetencekrav.

Offentlige udbud og kommunale kontrakter

Rødovre Kommune var i juli 2026 registreret med 12 formelle offentlige udbud og 68 indkøbsbeslutninger i databasen mineudbud.dk.[9] Udbuddene dækkede blandt andet bygge- og anlægsarbejder, persontransport og sundhedsrelaterede ydelser som tandpleje og tandregulering.[9] For virksomheder gav dette et konkret billede af kommunens købsadfærd og efterspørgsel, og det illustrerede, at kommunen købte en bred vifte af ydelser, der strakte sig fra tekniske anlægsopgaver til serviceydelser rettet mod borgere.

Leverandørfeltet var relativt spredt, og kun Malmos A/S fremstod som leverandør med mere end én kontrakt, idet virksomheden havde vundet to kontrakter.[9] Øvrige navngivne leverandører, som Alba Turist ApS, Arkitema, BKI foods A/S, Bravida Danmark A/S, Det Danske Madhus A/S, ELINDCO og EV Infra Denmark ApS, var registreret med enkeltstående kontrakter.[9] For erhvervslivet indikerede dette, at kommunens udbud ikke var domineret af få faste leverandører, men at kontrakterne fordelte sig på et bredere felt af virksomheder.

De nyeste udbud i 2026 omfattede blandt andet en totalentreprisekontrakt vedrørende Projekt Linex, offentliggjort 22. juni, samt udbud for udvikling af områder nord for Roskildevej og syd for Jyllingevej, offentliggjort henholdsvis 10. og 19. juni.[9] Selv om offentliggørelsesdatoerne lå i juni, påvirkede de udbudsprocesser, der fortsatte ind i juli 2026, hvor interesserede virksomheder arbejdede på tilbud og forhandlinger. Projekt- og områdedisponeringen havde direkte betydning for bygge- og anlægsbranchen, rådgiverbranchen og øvrige erhvervsaktører, der søgte at positionere sig i kommunens udviklingsprojekter.

Udbuddene omfattede også serviceområder, blandt andet kørsel til og fra skolesvømning samt ydelser inden for almen tandpleje og tandregulering, der var offentliggjort tidligere på året.[9] For transport- og sundhedsleverandører betød udbuddene, at der var konkret adgang til en kommunal kundebase, hvor stabile kontrakter kunne udgøre en central del af omsætningen. Det illustrerede, at erhvervsmulighederne i Rødovre Kommune ikke kun lå i byggeri, men også i drifts- og serviceopgaver med direkte borgerkontakt.

Type Eksempel på udbud Relevante brancher
Bygge- og anlæg Projekt Linex, områder nord for Roskildevej og syd for Jyllingevej[9] Entreprenører, ingeniører, arkitekter
Transport Kørsel til og fra skolesvømning[9] Persontransport, bus- og minibusoperatører
Sundhed Almen tandpleje og tandreguleringsydelser[9] Tandklinikker, specialiserede sundhedsleverandører

Erhvervsstruktur, brancher og arbejdsmarked

Erhvervsanalysen udarbejdet af IRIS Group for Rødovre Kommune viste, at bygge- og anlægssektoren i 2021 stod for knap 30 procent af beskæftigelsen i kommunen.[17] Denne markante specialisering inden for bygge og anlæg havde fortsat betydning i juli 2026, hvor efterspørgslen fra kommunale udbud og private projekter gav løbende opgaver til entreprenører, håndværkere og tilknyttede rådgivere.[17] For arbejdsmarkedet betød specialiseringen, at en stor del af kommunens jobmuligheder var knyttet til netop denne sektor.

Rødovre Kommune havde derudover en række miljøgodkendelsespligtige og øvrige virksomheder registreret hos Miljøstyrelsen, herunder blandt andet industrilakeringsvirksomheder og autoværksteder på adresser som Hadsundvej og Erhvervsvej.[11] Virksomheder som 2 Komp Industrilakering ApS og A AUTO ApS var eksempler på lokale aktører, der opererede i brancher, hvor miljøgodkendelse og regulering var en del af driften.[11] For disse virksomheder var kommunens og Miljøstyrelsens myndighedsudøvelse en central ramme for den daglige drift.

Kommunen opkrævede grundskyld med en sats på 7,8 promille, og befolkningen lå omkring 45.138 indbyggere.[4] Kombinationen af skattesats og befolkningsstørrelse havde betydning for kommunens finansielle råderum og for den lokale efterspørgsel efter varer og tjenester. For detailhandel, service og liberale erhverv betød det adgang til et nærmarked med relativt tæt bebyggelse og kort afstand til kunder, samtidig med at grundskylden indgik som en del af virksomhedernes og ejendomsejernes omkostningsbillede.

Den kommunale sektor var, som registreret i CVR-data, en stor arbejdsgiver med 4.627 medarbejdere og 3.426 årsværk pr. 1. juli 2025.[13] Selv om tallene refererede til perioden før juli 2026, gav de et realistisk billede af, at kommunen fortsat udgjorde en betydelig del af den samlede beskæftigelse. For private leverandører betød det, at Rødovre Kommune både var en vigtig kunde og en konkurrent om arbejdskraft, særligt på områder som omsorg, administration og teknisk service.

Samarbejde, erhvervsråd og lokale initiativer

Rødovre Kommune havde etableret et erhvervsråd som led i dialogen med det lokale erhvervsliv, og referaterne blev administreret via Teknisk Forvaltning på Tæbyvej 77.[6] Rådet samlede repræsentanter fra erhvervslivet og kommunen med det formål at drøfte rammevilkår, udviklingsprojekter og konkrete problemstillinger i lokalområdet. For virksomhederne betød denne struktur, at der fandtes en formaliseret kanal, hvor erhvervsinteresser kunne bringes ind i den politiske og administrative diskussion.

Kommunen arbejdede samtidig med at synliggøre lokale virksomheder, blandt andet gennem en erhvervspris, hvor borgere og aktører kunne indstille virksomheder til anerkendelse.[2][14] Initiativet havde til formål at fremhæve virksomheder, der bidrog positivt til lokal udvikling, innovation, jobskabelse eller sociale indsatser.[2][14] For de indstillede og potentielle prismodtagere betød ordningen mulighed for konkret synlighed i kommunen og et redskab til branding over for både kunder og samarbejdspartnere.

Samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden gav yderligere muligheder for projektudvikling og rådgivning om vækst og omstilling.[10] Rødovre-baserede virksomheder kunne i juli 2026 bruge erhvervshuset som supplement til kommunens egne tilbud, eksempelvis ved planlægning af eksport, digitalisering eller grønne investeringer.[10] Denne todelte struktur mellem lokal kommune og regionalt erhvervshus gav et mere omfattende rådgivningslandskab, end kommunen alene kunne tilbyde.

Lokal jobformidling og information om stillinger var blandt andet samlet på platforme som Vores Rødovre, hvor der løbende blev offentliggjort jobnyheder fra postnummer 2610.[3] For borgere og arbejdsgivere gav det et overblik over aktuelle jobmuligheder og rekrutteringsbehov i området.[3] Sammen med kommunens jobcenterindsats bidrog det til at sikre, at ledige stillinger blev synliggjort bredt, hvilket var relevant både for offentlig sektor og private virksomheder.

Byudvikling, regulering og betydning for erhvervslivet

Diskussionen om byudvikling og byggeri havde i perioden før juli 2026 været præget af politiske overvejelser om at bremse eller midlertidigt stoppe enkelte planlagte boligbyggerier i Rødovre Kommune.[18] Beslutningen om midlertidigt stop for to projekter blev begrundet med valgløfter og ønsket om at genoverveje omfanget af nybyggeri.[18] For erhvervslivet, særligt bygge- og anlægsbranchen, betød sådanne beslutninger, at planlagte projekter kunne blive udskudt, hvilket påvirkede forventningerne til kommende opgaver og investeringer.

Samtidig fastholdt kommunen andre udviklingsprojekter gennem de udbud, der omfattede områder nord for Roskildevej og syd for Jyllingevej samt Projekt Linex.[9] Disse projekter havde betydning for både fysisk planlægning og for den langsigtede erhvervsudvikling, fordi de kunne skabe nye erhvervs- og boligområder, ændre trafikale forhold og påvirke tilgængeligheden for både kunder og medarbejdere.[9] For virksomheder, der arbejdede med lokal tilstedeværelse, var det centralt at følge med i planlægningen for at tilpasse deres egen lokalisering og logistik.

Miljøregulering spillede også en rolle for erhvervslivet, især for virksomheder, der var registreret som miljøgodkendelsespligtige hos Miljøstyrelsen.[11] Autoværksteder, industrilakeringsvirksomheder og andre tekniske virksomheder skulle efterleve miljøkrav, hvilket kunne kræve investeringer i udstyr og procedurer.[11] I juli 2026 betød den fortsatte regulering, at virksomheder skulle indregne miljøhensyn som en integreret del af deres forretningsdrift, og at samarbejdet med myndigheder var en løbende opgave.

På arealsiden var der i 2026 registreret ledige erhvervsgrunde og lokaler i Rødovre med i alt 4.600 ledige kvadratmeter og en gennemsnitlig lejepris på omkring 200 kr. pr. kvadratmeter pr. år uden drift.[16] Udvalget af tre ledige lokaler gav iværksættere og etablerede virksomheder mulighed for at finde plads i kommunen, men illustrerede også, at markedet var relativt begrænset i omfang.[16] For virksomheder, der ønskede at placere sig tæt på København og hovedfærdselsårer, kunne Rødovre fremstå som et alternativ med lidt lavere lejeniveau end de mest centrale områder.

  • Bygge- og anlægsbranchen havde en særlig tyngde i beskæftigelsen og var direkte påvirket af kommunale udbud og byudviklingsbeslutninger.[17][9]
  • Service- og sundhedsleverandører havde adgang til stabile kommunale kontrakter på områder som transport og tandpleje.[9]
  • Miljøregulerede virksomheder måtte løbende tilpasse sig krav fra Miljøstyrelsen og kommunen.[11]
  • Små og mellemstore virksomheder kunne bruge erhvervskontoret og Erhvervshus Hovedstaden som indgang til rådgivning og dialog.[10]

Kilder

Lignende indlæg