Business i Rødovre: Fremgang i erhvervsmåling, men fortsatte udfordringer med arbejdskraft og transport
September 2026 blev en måned, hvor Rødovre Kommunes erhvervsliv fik et tydeligt pejlemærke for kommunens placering blandt landets erhvervskommuner. En ny måling fra Dansk Industri viste fremgang på flere områder, samtidig med at virksomheder i kommunen fortsat pegede på arbejdskraft, infrastruktur og samarbejdet med private leverandører som centrale udfordringer. Månedens lokale erhvervsnyheder omfattede også ændringer omkring driften af bistroen ved Viften.
Kort overblik
Det mest markante erhvervstema i september var offentliggørelsen af Dansk Industris undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Her placerede Rødovre Kommune sig som nummer 41 blandt 91 kommuner. Året før var placeringen nummer 63. Fremgangen på 22 pladser gav et konkret billede af, at virksomhedernes vurdering af kommunens rammevilkår var blevet forbedret på flere områder.
Undersøgelsen viste især fremgang i virksomhedernes vurdering af kommunens dialog, arbejdet med arbejdskraft og den kommunale sagsbehandling. Rødovre Kommune stod samtidig stærkere på formidling af væsentlig information og digitale erhvervsservices. Resultaterne var dog ikke entydigt positive, fordi konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver fortsat blev vurderet svagt.
DI’s resultat byggede i Rødovre på svar fra 71 virksomheder. De deltagende virksomheders besvarelser repræsenterede mindst 1.738 arbejdspladser, svarende til 13 procent af den private beskæftigelse i kommunen. Det gav målingen en lokal forankring, men tallene beskrev virksomhedernes oplevelser og var ikke i sig selv en opgørelse over kommunens samlede erhvervsaktivitet.
September bød også på en konkret ændring i et kommunalt kultur- og fritidsrelateret driftsområde. Rødovre Kommune søgte en ny forpagter til bistroen ved Viften. For virksomhederne var sagen et eksempel på, hvordan kommunale udbud og forpagtningsaftaler kunne skabe muligheder for lokale eller eksterne driftsaktører.
Rødovre rykkede frem i DI’s erhvervsmåling
Dansk Industris måling blev offentliggjort den 2. september 2026 og placerede Rødovre Kommune som nummer 41 ud af 91 kommuner. Den tidligere placering var nummer 63. Fremgangen var dermed ikke blot en mindre ændring i ranglisten, men en væsentlig forbedring i den samlede placering blandt kommunerne.
DI fremhævede, at virksomhederne oplevede forbedringer i dialogen med kommunen, indsatsen for arbejdskraft og den kommunale sagsbehandling. Disse områder havde direkte betydning for virksomheder, der var afhængige af hurtig myndighedskontakt, adgang til medarbejdere eller afklaring af tilladelser og andre administrative forhold.
Kommunens placering afspejlede derfor ikke alene forhold internt i virksomhederne, men også deres møde med den lokale offentlige administration. Når sagsbehandling og kommunikation blev vurderet bedre, kunne det få betydning for virksomhedernes arbejde med etablering, drift og udvidelse. Målingen dokumenterede ikke konkrete sagsbehandlingstider eller antallet af nye etableringer, men den viste en forbedret vurdering blandt de adspurgte virksomheder.
For Rødovre Kommune gav resultatet et aktuelt grundlag for den videre erhvervspolitiske dialog. Fremgangen kunne bruges som dokumentation for, at nogle af kommunens indsatser blev oplevet mere positivt end året før, mens de lavere vurderede områder fortsat krævede opmærksomhed.
Information og digitale erhvervsservices stod stærkere
Et af de tydeligste resultater i septembermålingen var virksomhedernes vurdering af kommunens formidling af væsentlig information. Rødovre Kommune gik på dette område fra plads nummer 39 til plads nummer 23. Placeringen viste, at virksomhederne vurderede kommunens kommunikation mere positivt end året før.
For erhvervslivet havde adgangen til klar og relevant information praktisk betydning. Virksomheder skulle kunne finde oplysninger om regler, kontaktveje, ansøgninger og kommunale tilbud uden unødige omveje. En forbedret placering på informationsområdet var derfor relevant for både eksisterende virksomheder og aktører, der overvejede at etablere sig i kommunen.
Også kommunens digitale erhvervsservices blev vurderet bedre. Rødovre Kommune placerede sig som nummer 14 på dette område. Resultatet pegede på, at digitale kontakt- og serviceløsninger havde fået en stærkere position i virksomhedernes samlede vurdering af kommunen.
Den digitale placering ændrede ikke ved behovet for personlig dialog i komplicerede sager. Den viste derimod, at virksomhedernes kontakt med kommunen i stigende grad blev vurderet ud fra, hvor let det var at finde information og anvende digitale løsninger. Det var særligt relevant for mindre virksomheder, som ofte havde begrænsede administrative ressourcer.
Arbejdskraft, leverandører og transport var fortsat udfordringer
Selv om Rødovre Kommune gik frem i den samlede måling, pegede virksomhederne på flere områder, som kommunen burde prioritere højere. Det gjaldt især brugen af private leverandører, arbejdskraft, uddannelse samt infrastruktur og transport. Punkterne viste, at virksomhedernes vurdering ikke kun handlede om kommunal service, men også om de praktiske betingelser for at rekruttere medarbejdere og drive virksomhed.
Adgangen til kvalificeret arbejdskraft var et centralt tema i tilbagemeldingerne. For virksomheder i Rødovre Kommune havde spørgsmålet betydning for både den daglige drift og muligheden for at udvide. Kommunens rolle var blandt andet knyttet til samarbejde om arbejdskraft og uddannelse, mens virksomhederne selv fortsat stod for rekruttering og kompetenceudvikling.
Infrastruktur og transport blev ligeledes fremhævet som prioriterede områder. For en kommune med mange virksomheder og tæt forbindelse til hovedstadsområdet havde transportforhold betydning for medarbejdernes adgang til arbejdspladser, vareleverancer og kundestrømme. DI’s måling angav virksomhedernes prioritering, men indeholdt ikke en særskilt opgørelse over konkrete trafikprojekter eller investeringer i Rødovre i september.
Virksomhederne efterlyste også et stærkere samarbejde med private leverandører. DI pegede samtidig på, at Rødovre Kommune lå i bunden, når det gjaldt arbejdet med konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver, og at udviklingen på dette område gik den forkerte vej. Det gjorde området til en tydelig modvægt til fremgangen i kommunikation, digitale services og sagsbehandling.
- Arbejdskraft og adgang til kvalificerede medarbejdere blev fremhævet som en prioritet.
- Uddannelse blev nævnt som et område, der kunne styrke virksomhedernes vækstmuligheder.
- Infrastruktur og transport havde betydning for medarbejdere, leverancer og kundeadgang.
- Brugen af private leverandører og konkurrenceudsættelse stod fortsat som et forbedringspunkt.
En lokal driftsmulighed ved Viften
I september søgte Rødovre Kommune en ny forpagter til bistroen ved Viften. Viften var et kommunalt kultursted, og forpagtningssagen handlede derfor om den fremtidige drift af en konkret servicefunktion i tilknytning til et lokalt samlingspunkt. Oplysningen var erhvervsmæssigt relevant, fordi den skabte en mulighed for en virksomhed med erfaring inden for café-, restaurant- eller arrangementsdrift.
En forpagtningsaftale adskilte sig fra en kommunal ansættelse, fordi den eksterne aktør selv stod for den daglige drift inden for de rammer, som aftalen fastlagde. For kommunen kunne en ny forpagter bidrage til, at café- og serveringsfunktionen fortsatte, mens aktøren fik adgang til et eksisterende sted med lokale brugere og arrangementer.
Sagen viste samtidig, at kommunale kultur- og fritidsfaciliteter også havde en erhvervsmæssig side. Bistroens drift kunne påvirke besøgendes ophold, arrangementernes service og den samlede anvendelse af Viften. Der forelå i september ikke oplysninger om, hvem der skulle overtage driften, eller om de økonomiske vilkår for en kommende aftale.
For lokale virksomheder var opslaget derfor først og fremmest en konkret markedsmulighed, ikke en afsluttet investering. Den endelige betydning afhang af den videre proces, herunder valg af forpagter og de krav, som Rødovre Kommune stillede til driften.
Hvad septembermålingen betød for den lokale erhvervspolitik
Septemberresultatet gav Rødovre Kommune et mere nuanceret erhvervsbillede. På den ene side var kommunen rykket markant frem i DI’s samlede rangliste, og virksomhederne vurderede flere administrative og digitale forhold bedre. På den anden side stod kommunen fortsat over for udfordringer med konkurrenceudsættelse, private leverandører, arbejdskraft, uddannelse samt infrastruktur og transport.
Resultaterne var relevante for kommunens fortsatte dialog med virksomhederne. Når målingen byggede på 71 lokale virksomheders svar, kunne den bruges til at identificere de områder, som erhvervslivet oplevede som mest presserende. Den kunne ikke alene afgøre, hvilke politiske løsninger der skulle vælges, men den gav et konkret input til prioriteringen.
For virksomhederne var fremgangen i digital erhvervsservice og kommunikation et positivt signal om kontakten til den lokale myndighed. Det ændrede dog ikke behovet for konkrete forbedringer på de områder, virksomhederne selv fremhævede. Særligt arbejdskraft og transport var forhold, som rakte ud over én enkelt kommunal servicekanal og krævede samarbejde mellem kommune, virksomheder og andre offentlige eller private aktører.
September sluttede dermed uden en samlet løsning på de erhvervsmæssige udfordringer, men med et tydeligt datagrundlag for den videre debat. Målingen viste, hvor Rødovre Kommune stod i 2026, mens sagen om bistroen ved Viften illustrerede, hvordan konkrete driftsmuligheder fortsat kunne opstå gennem kommunale forpagtningsprocesser.
